Sådan justerer du urlænken
Når du køber et ur med metal lænke, vil det komme i en standardlængde fra fabrikanternes side. Denne lænke vil i mange tilfælde være for stor til din arm. Nogle af urene som vi sælger her på superstar.dk, kan man godt selv justere længden af lænken på, og her tænkes der især på vores udvalg af retro ure, hvor selve låsen som sidder på urlænken kan justeres op og ned, alt afhængig af størrelsen på håndleddet. Men også på disse modeller skal man være forsigtig når man åbner og lukker låsen, da en spinkel lås som den der sidder på disse ure, nemt kan gå i stykker hvis man ikke håndterer den ordentligt. Derfor er det meget vigtigt hvis man bestiller et retro ur hos superstar.dk, at man så følger denne instruktion, som også sendes med alle ure:
"Vær yderst forsigtig med låsen! Den åbnes bedst med en spids genstand i det lille hul bagerst på låsen, da man på den måde for fat i begge plader af låsen. Brug f.eks. en nål. Når låsen igen skal lukkes/klemmes fast, skal det ske i et passende hak på urremmen. Låsen må/kan ikke klemmes fast hvor som helst på lænken, da den herved kan falde fra hinanden, hvilket ikke er dækket af garantien. Alle urene får tjekket deres lås inden afsendelse, så vi på den måde kan sikre os at låsen er i orden ved afsendelsen."
Vi anbefaler altid, at man lader en autoriseret urmager indstille urlænken, da man herved er sikker på at lænken ikke beskadigedes.